VisitAssens

Kolonien Skovhytten

Skovhytten var oprindelig en stråtækt gæstevilla, opført af Plum.

Kolonien Skovhytten
Assens, Fyn
Lejrskoler
photo: Kolonien Skovhytten

Natur, fællesskab og plads til alle - Skovhytten på Thorø

Skovhytten er det ideelle sted til lejre, kolonier, kurser og fælles ophold. Der er plads til op til 60 overnattende gæster i lyse og funktionelle rammer.

Faciliteter

Overnatningen er fleksibelt indrettet og giver mulighed for både nærhed og ro:

  • 60 sengepladser fordelt på:
  • 2 dobbeltværelser
  • 2 enkeltværelser
  • 2 x 4-personers værelser
  • 3 x 6-personers værelser
  • 2 x 14-personers værelser (sovesal)

Hytten råder over et stort og veludstyret industrikøkken, som gør det let at tilberede måltider til mange – perfekt til fællesspisning og hyggelige stunder omkring bordet.

Til fælles aktiviteter og afslapning findes både indendørs og udendørs faciliteter, der giver plads til leg, bevægelse og samvær:

  • WiFi og TV
  • Aktivitetsrum med bordtennis og bordfodbold
  • Bålsted til snobrød, fællessang og aftenhygge
  • Grill til sommermåltider under åben himmel
  • Fodboldbane til boldspil og fælles leg
  • Højestole til børn, så også de mindste er godt med

Beliggenhed

Skovhytten er beliggende på Thorø, som dækker et areal på 600.000 m². Oprindeligt var Thorø en ø, omkring 4 km sydøst for Assens, men som følge af ændrede strømforhold og havaflejringer er øen i dag landfast med Fyn. Adgangen til den tidligere ø foregår nu via en sandtange fra landsbyen Thorøhuse.

Kolonierne råder over transportmidler, som kan hente varer og bagage i Thorøhuse, mens gæster må spadsere over. Københavns Lærerforening købte Thorø i 1930 af dødsboet efter direktør Harald Plum, der havde erhvervet øen til sommersted for sig selv. Plum havde opbygget Det Transatlantiske Kompagni, men i 1923 brød firmaet sammen med en kæmpegæld, der var en af de vigtigste årsager til Landmandsbankens krak. Efter fallitten skød Plum sig på Thorø.

Den oprindelige Skovhytte var en stråtækt gæstevilla, som blev opført af Plum. Villaen nedbrændte desværre i 1938, hvorefter det nuværende hovedhus blev bygget.

Med sine enge, marker, strande og skove udgør Thorø – kendt som “børnenes ø” – et enestående naturområde med et væld af aktivitetsmuligheder.

Ordensregler på Thorø

  • Ingen persontransport på anhænger eller trailer
  • Ingen kørsel – ingen personkørsel – ingen husdyr
  • Ingen luftgevær og bueskydning
  • 1–2 km gang til kolonierne
about
Contact Information
  • Email: booking@kolonierne.dk

find_us

Torø

Thorøhuse

5610 Assens

Loading map...

updated_by:Udvikling Assens - VisitAssensinfo@visitassens.dk

related_products