VisitAssens

Kolonien Thorøgaard

Kolonien Thorøgaard
Assens, Fyn
Lejrskoler
photo: Kolonien Thorøgaard

Midt i naturen på Thorø – ophold på Kolonien Thorøgaard

Drømmer I om et ophold, hvor tempoet går ned, og naturen tager over? På

På Kolonien Thorøgaard får I en naturnær base på Thorø. Kolonien er et skønt område med strand, skov og åbne vidder, hvor ankomsten til fods via sandtangen giver en rolig og stemningsfuld start på opholdet.

Faciliteter:

Kolonien Thorøgaard har plads til op til 52 overnattende gæster og rummer 52 sengepladser fordelt på:

  • 2 x 6-personers værelser
  • 7 x 4-personers værelser
  • 6 x 2-personers værelser

Thorøgaard er indrettet med en række praktiske og rekreative faciliteter, der skaber gode rammer for både ophold, samvær og aktiviteter:

  • WiFi
  • TV
  • Industrikøkken
  • Bålsted
  • Grill
  • Fodboldbane
  • Bordtennis
  • Bordfodbold
  • Højstol til børn

Bookinger i november og december
For udlejning i november og december skal booking foretages senest den 1. september samme år. Efter denne dato lukkes der for nye bookinger.

Beliggenhed

Thorøgaard ligger på Thorø, et naturskønt område på ca. 600.000 m², cirka 5 km sydøst for Assens. Oprindeligt var Thorø en ø, men ændrede strømforhold og havaflejringer har gennem tiden gjort den landfast med Fyn. I dag er der adgang til området fra Thorøhuse via en karakteristisk sandtange.

Kolonierne råder over transportmidler til afhentning af varer og bagage i Thorøhuse, mens I som gæster ankommer til fods – en del af oplevelsen, der giver en fredelig start på opholdet.

Historie

Den nuværende Thorøgaard er opført i 1884 og har gennem mange år fungeret som helårskoloni for københavnske børn, der havde behov for et pusterum fra storbyens hverdag. Med skove, strande, enge og marker er Thorø også kendt som “børnenes ø” – et ideelt område til friluftsliv og aktiviteter i naturen.

I 1930 købte Københavns Lærerforening Thorø af dødsboet efter direktør Harald Plum, som havde erhvervet øen som sit private sommersted. Plum stod bag Det Transatlantiske Kompagni, men selskabet gik konkurs i 1923 med en stor gæld, som var en afgørende faktor i Landmandsbankens krak. Efter konkursen tog Plum sit eget liv på Thorø.

I 2020 blev Thorøgård renoveret, og den fremstår nu med 15 værelser til 2–6 personer, hvilket giver i alt 52 sengepladser. Har I brug for ekstra sovepladser, kan den nyrenoverede Thorøgård-lejlighed tilkøbes. Lejligheden rummer 8 sovepladser, eget køkken-alrum samt en opholdsstue med sofa og TV.

Ordensregler på Kolonien Thorøgaard

  • Ingen persontransport på anhænger eller trailer
  • Ingen kørsel – ingen personkørsel – ingen husdyr
  • Ingen luftgevær og bueskydning
  • 1 – 2 km gang til kolonierne

find_us

Torø

5610 Assens

Loading map...

updated_by:Udvikling Assens - VisitAssensinfo@visitassens.dk

related_products